Kyndelmisse og vinterfugle 2019

Kyndelmisse og vinterfugle

– langs Limfjord og Vesterhav!

Lørdag. 02. februar – 2019, kl. 08.00 til 19.00

Oplev rastende fugle ved Ulvedybet, Bygholm Vejle, Nationalpark Thy, Agger Tange og Krik Vig! Vi forventer at se mange gæs og ænder og masser af svaner. Derudover tiltrækker de mange andefugle en del rovfugle. Havørn, vandrefalk og kærhøge er et must! Langs vestkysten kan der opleves højatlantiske fugle, som alk, lomvie eller sule samt flokke af havgående ænder. Vi skal ikke gå så meget på turen, idet vi kører efter fugle-lokaliteterne og gør korte stop for at observere fuglene. Vi udnytter de lyse timer til at observere og de mørke til at køre!

Sværhedsgrad: Let – flere busstop samt korte gåture af højst 2,0 km i jævnt terræn.

Program:
07.30 – Opsamling på p-pladsen ved Egå Engsø ved Hundetræningsbanen på Viengevej
08.00 – Opsamling ved Musikhuset Århus. Morgenmad og kaffe i bussen
10.30 – Ulvedybet og derefter Bygholm Vejle –  ved det store besøgscenter
12.00 – Frokost på Vejlerne
13.00 – Langs Nationalpark Thy mod Agger
14.30 – Agger Tange og Krik Vig
16.30 – Afgang mod Århus
19.00 – Musikhuset Århus
19.30 – Egå Engsø

Ændringer af programmet kan forekomme, hvis vind, vejr og fugle ikke følger vores planlægning. Vi vil ligeledes tage hensyn til deltagernes ønsker, hvis det er i flertallets interesse.

Turledere: Naturvejleder og biolog John Simoni, som er indehaver af firmaet Natours.dk.

Pris pr. deltager: kr. 550,-

Følgende er inkluderet i prisen:

  • Bustransport i specialindrettet bus med borde, naturbibliotek, køkken og god benplads. Da der ikke forefindes toilet i bussen, foretages der stop undervejs efter behov.
  • Undervisning og guide.
  • Morgenmad med økologisk hjemmebag.
  • Frokost med en øl eller vand.
  • Lidt sødt til eftermiddagskaffen.
  • Kaffe/the og dansk vand ad libitum på hele turen. Yderligere øl og vand kan købes i bussen.

.

Tilmelding: Natours.dk på e-mail natours.dk@gmail.com med oplysning om navn, e-mail, telefonnr. og antal tilmeldinger. Alternativt kan tilmelding ske på mobil 4015 3706. Når tilmelding er modtaget, modtager I en bekræftelse på mail med oplysning om indbetaling og kontonr. Der sælges 36 pladser efter først til mølle princippet. Turen gennemføres ved 24 tilmeldte.

Tilmeldingsfrist: Mandag d. 21. januar – 2019

Hvad skal jeg medbringe: Udover personlige ejendele medbring kikkert, vind og vandtæt tøj, vandrefodtøj, evt. gummistøvler.

Læs mere:

Natours.dk:         http://www.natours.dk/