Helgoland 2022

Helgoland og Vadehav!

– en naturlig fæstning for fugle og kultur

Fra tirsdag d. 31. maj til torsdag 02. juni – 2022

Oplev fuglefjeldene på Helgoland og den enestående natur i Vadehavet. Hvis man gerne vil opleve fuglefjelde, som normalt findes i det højatlantiske område, er Helgoland svaret. På det 61 m. bratte fald mod havet yngler fugle som suler, lomvie, alk og ride i rigt antal. Her får man fornemmelsen af den aktivitet, der hersker på et fuglefjeld og fuglenes udnyttelse af det produktive Atlanterhav.

Vadehavet er som helhed et udtryk om at tilpasse sig de givne vilkår og naturens præmisser. På turen langs Vadehavet foretager vi flere stop for at se den særprægede natur og de tusindvis af ynglende vadefugle her.

Helgoland er også et udtryk for forskellighed og isolation, et præg der har dybe rødder i historien om Helgoland. De fleste har hørt om Fregatten Jylland og slaget om Helgoland. Men det er også historien om den strategiske betydning, som Helgolands beliggenhed afføder – en tysk forpost under begge verdenskrige. Tyskernes flådebaser på stedet, nærheden til England, som da englænderne, en gang for alle, forsøgte at ødelægge og destruere Helgoland. De forsøgte at bombe øen sønder og sammen i 1947, som en sikring mod fremtidige konflikter. Men Helgoland ligger der endnu, så hvad gik galt?

Undervejs besøger vi Dannevirke. Lokaliteten er en vigtig brik i fortællingen om Danmarks opståen og identitet som nation. Turen bliver en unik rejse i natur og den helt specielle kulturhistorie, som er et resultat af Helgolands beliggenhed.

Program:

Tirsdag d. 31. maj – 2022:

10.00 – Opsamling fra Muslingevej, Center Øst, Egå

10.30 – Opsamling på P-pladsen ved Viby Kirke

14.30 – Draved Skov og Kongens Mose. Danmarks eneste urskov?

17.30 – Et kig på Dannevirke. Formodentlig Danmarks første bolværk mod verden – et tegn på Danmarks opståen som nation.

19.30 – Aftensmad ved bussen, hvorefter vi kører mod Büsum

21.00 – Ankomst og indkvartering på Hotel Dorfkrug Büsum

Onsdag d. 01. juni – 2022:

07.00 – Morgenmad på hotellet.

09.30 – Afgang med færge til Helgoland fra Büsum med MS “Funny Girl”. Undervejs serveres en kop kaffe og et rundstykke. Vi har reserveret siddepladser på båden

12.15 – Helgoland. Vi går til hotellet Hotel Helgoländer Klassik og tjekker ind. Der spises frokost på egen hånd på en af øens mange restauranter

14.00 – En guidet rundtur på Oberland, gør os bekendte med det imponerende fuglefjeld, øens geologi og historie. Der bliver også tid til en kop kaffe på en af øens mange restauranter

17.15 – Besøg i det civile bunkeranlæg med lokal guide

19.00 – Vi spiser aftensmad sammen på en af øens mange restauranter

21.00 – Tilbage på hotellet.

Torsdag d. 02. juni – 2022:

07.30 – Morgenmad på hotellet og sammenpakning og afgang fra hotellet.

09.30 – Afgang mod Düne, hvor vi kommer ganske tæt på sælerne

13.00 – Frokost og Helgoland på egen hånd. Der bliver rig mulighed for indkøb/frokost mm., idet øen er toldfrit område

16.00 – Afgang fra Helgoland med færgen MS ”Funny Girl”. Der serveres Skipper Labskovs på vejen hjem. Vi har reserverede pladser

18.30 – Ankomst Büsum og afgang mod Århus

ca. 22.30 – Ankomst Viby

ca. 22.30 – Ankomst Center Øst

Turens sværhedsgrad: Mindre gåture i fladt terræn, tæt på bussen på ud- og hjemtur. På Helgoland er der en del kuperet, når man skal gå fra Unterland til Oberland. Der findes dog en elevator, der forbinder de to dele af øen. Hele øen rundt er der 3 km. i alt. Kortere gåture på Düne, men dog i sand. Der er god tid på rundturene.

Turledere: Naturvejleder og biolog John Simoni, som er ejer af oplevelsesfirmaet Natours.dk. John er en rutineret turleder og formidler. Han står ligeledes for logistik, kokketjansen og for usvigelig sikker kørsel samt alt det uforudsete. Richard Wilson er geolog med mange års arbejde på Århus Universitet og masser af feltgeologi rundt om i verden i bagagen. Richard deler med glæde sin store viden på det geologiske- og landskabsmæssige område. Samt lokale guider efter behov.

Tilmelding: Turen gennemføres i samarbejde med Fiskeri og Natur. Tilmelding hos Natours.dk på email:  j-sim@natours.dk Depositum: 2000,- kr. betales ved tilmelding. Restbeløbet betales når der er tilmeldinger nok til at gennemføre turen. Der sælges 30 pladser efter først til mølle princippet. Turen gennemføres ved 24 deltagere.

Sidste tilmeldingsfrist: fredag d. 01. april – 2022.

Pris: Turen koster 4250,- med alt incl. Tillæg på kr.650,- for enkeltværelse.

Overnatning: En overnatning på fastlandet, på Hotel Dorfkrug Büsum og en overnatning på Helgoland, Hotel Helgoländer Klassik. Overnatningen vil primært finde sted i dobbeltværelser, med mulighed for enkeltværelse for en tillægspris. Alle hoteller er hyggelige og velkendte med alle basale fornødenheder.

Forplejning: Turen er med delvis forplejning!

Inkluderet i prisen: morgenmad på hotellerne, aftensmad på dag 1, måltider på MS Funny Girl, aftensmad på restaurant på Helgoland, dag 2.

Ikke inkluderet i prisen: 2 x frokost på Helgoland, hvor øen opleves på egen hånd. Drikkevarer på restaurant.

Medbring: Udover personlige ejendele: medbring kikkert, vind og vandtæt tøj, vandrefodtøj, pas og sygesikringsbevis.

Hvis man forventer at bruge lidt penge, kan det være en fordel at have kontanter med, Medbring € til frokost, drikkevarer og evt. indkøb (ikke alle restauranter og forretninger modtager betalingskort). Toilet besøg koster altid 50 cent, så tøm skufferne for mønter!

Mindre ændringer af programmet kan forekomme, hvis vind, vejr og fugle ikke følger vores planlægning. Vi vil ligeledes tage hensyn til deltagernes ønsker, hvis det er i flertallets interesse!

Afstande:

Århus til Büsum: ca. 360 km.

Büsum til Århus ca. 360 km.

Læs mere:

Helgoland:

http://www.helgoland.de/dk/start.html

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Tyskland,_%C3%98strig,_Schweiz_og_Liechtenstein/Tyske_floder,_egne_og_andre_landskaber/Helgoland

Dannevirke:

http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%C3%B8r_Reformationen/Dannevirke

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/dannevirke/

Natours.dk:

www.natours.dk